|
Undervisning
/ Foredrag

|
Ordlyd
påtager sig alle
former for undervisning i skriftlig journalistik og
medieforståelse. Min Undervisningserfaring stammer
primært
fra højskoleverdenen (Den røde
Højskole/Højskolen i Svendborg, Samsø
Folkehøjskole, Baaring Højskole, Krogerup
Højskole), men også fra diverse ungdomskurser i
forskelligt
regi. I øjeblikket afholder jeg mange kurser/workshops for
den
folkeoplysende forening Aktive Kvinder i Danmark. Temaet er kunsten at
komme i kontakt med lokalaviser gennem pressemeddelelser og meget andet.
Al
undervisning kan have et forløb fra 14 dage til tre timer,
dvs.
mere karakter af et foredrag eller en workshop. Jeg har i
øvrigt
holdt mange foredrag gennem tiden med så forskellige emner
som
"Månedsbladet Press", "Nordamerikanske indianere" og "Frihed
og
fascisme".
Et
specielt kursus hedder "Hvordan lyrikken kan befrugte journalistikken".
Dette kan skræddersys i tid, men fungerer bedst som sprogligt
indspark i længere journalistiske
undervisningsforløb, hvor
det bør lægges sidst i forløbet,
når eleverne
har skrevet deres første artikler og begynder at
få
sprogfornemmelse. Indholdet vil centrere sig om at skrive reportager og
personbeskrivelser ud fra givne digte - en ret underholden proces i
øvrigt. Teoretisk set er kurset funderet i José
Ortega Y
Gassets essay "Menneskets fordrivelse fra kunsten", skrevet i Madrid
1925, men stadigvæk enestående. Kurset munder ud i
en
diskussion om, hvordan man inkorporerer subjektivisme i en form som
journalistikken, der stadig betragtes som objektiv, så det
endelige resultat bliver så virkelighedsnært som
muligt.
|